|
Mulighed for at skabe det liv du ønsker
Problemerne i livet, skyldes ikke kun de omstændigheder du befinder dig i, men i lige så høj grad måden hvorpå du takler din livssituation.
Måske oplever du en manglende livsglæde og begrænsning i din livsudfoldelse. Dette kan skyldes de oplevelser, overbevisninger og mønstre du bærer med dig fra din opvækst og som ikke længere er hensigtsmæssige og brugbare.
At træffe valget om at henvende dig til en terapeut eller coach, kan skyldes mange forskellige årsager :
Manglende selværd, og tendens til at tilsidesætte dine egne behov og tilpasse dig i al for høj grad.
Vanskeligheder i relationen til andre mennesker - parforhold, familieliv, venner eller kollegaer.
Stress, udbrændthed og manglende glæde ved dit arbejde
Angst og utryghed i uhåndterlig grad .
Fobier der uden rationel grund influerer på dit liv.
Kropslige muskulære spændinger eller fysiske symptomer.
Terapi og coaching kan give klarhed over, hvad der virkelig er betydningsfuldt for dig, og hvordan du opnår disse mål.
Du kan udfolde nye sider af dig selv eller se det du allerede kender til med nye øjne.
Du får hjælp til at forholde dig til dig selv og din omverden på en realistisk måde i forhold til
egne evner og begrænsninger.
Når du som klient formår at give slip på dine selvdestruktive mønstre, og finde frem til din
inderste kerne, kan det som oftest betyde en fundamental forandring af din måde at
" være i verden på ".
Det kan ændre den måde du oplever dig selv og dine omgivelser på, frigøre tilbageholdte
ressourcer i form af glæde og handlekraft, og dermed skabe større tilfredshed med dit liv.
|